Bidende Tidende

Aarhus' Uafhængige Organ Uge 11 2026 Årgang 1

Aarhus Kommune lancerer høring om moderne bydelsnavne

Aarhus Kommune tager skridtet fuldt ud i fremtiden med et ambitiøst projekt, der skal modernisere byens image og styrke den internationale appel. På initiativ af rådmand for Teknik og Miljø, Mads True Köln (S), iværksættes der nu en høring om at erstatte de traditionelle bydelsnavne med tidssvarende, dynamiske og identitetsskabende betegnelser.

Baggrund for initiativet

"Vores bydele bærer navne, der stammer fra en tid, hvor Aarhus var en lille provinsby. I dag er vi en international metropol, og vores navne skal afspejle det," siger Mads True Köln og fortsætter: "Navne som Brabrand, Åbyhøj og Skejby har tjent os godt, men de kommunikerer ikke den innovation og åbenhed, som Aarhus står for i 2026. Vi skal tænke globalt også når det kommer til stednavne."

Forslag til nye navne

Efter en grundig proces med input fra kommunens Branding- og Identitetspanel samt eksterne konsulenter fra Urban Naming Solutions, er følgende forslag udvalgt til høringen:

Nuværende navn Forslag til nyt navn Begrundelse
Brabrand The Village Et inkluderende navn, der signalerer fællesskab og bæredygtighed – og som er let udtalebart for internationale gæster.
Åbyhøj The Inner Lounge Et navn, der afspejler bydelens rolle som et socialt knudepunkt med højt til loftet – både bogstaveligt og metaforisk.
Skejby The Zone of Interest Et navn, der understreger bydelens potentiale som et innovativt og attraktivt område for både bolig og erhverv.

Høring og næste skridt

Høringen løber fra 1. september til 1. oktober 2026, hvor borgere, virksomheder og organisationer kan give deres input. "Vi håber på en konstruktiv dialog, hvor Aarhus' borgere tager ejerskab over vores fælles fremtid," siger Mads True Köln.

Yderligere information:
Høringsmateriale og forslag kan ses på - redaktionen mangleret link fra kommunen
Spørgsmål kan rettes til Kommunikationsafdelingen på bydelsnavne@aarhus.dk.