Oversigt over registrerede driftsforstyrrelser, administrative vurderinger, manglende afklaringer og forhold, som på nuværende tidspunkt ikke kan beskrives nærmere.
Systemet opdateres jævnligt.
Togsættet holder fortsat ved perronen. Dørene er lukkede, og kan kun åbnes af teknisk afdeling. Vi følger situationen tæt. Passagerer bedes forholde sig roligt.
Der er observeret afgangslignende aktivitet. Dette skal ikke forstås som en bekræftelse af, at afgang vil finde sted.
Passagerer bedes afstå fra at samle sig omkring vognene i forventning om normal drift. Den forventning deles ikke af ledelsen.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen teknisk fejl, som personalet kan sætte navn på.
Køreplanen opretholdes formelt. Følg derfor de opdaterede oplysninger på denne side.
Dette er ren satire //
Husk dette
Gå ikke ind i toget alene for at undersøge stemningen. Det vil ikke hjælpe driften.
Forsøg ikke at borde vognene, blot fordi dørene er åbne.
Det vides fortsat ikke, om letbanen har til hensigt at forlade området.