Det blev i går besluttet, at metrobyggeriet ved Aarhus Ø endelig kan gå i gang. Ifølge planerne starter udgravningen i marts 2027 og forventes afsluttet i marts 2031, hvor metroen står klar til drift.

Metroens strækning kommer til at gå mellem Aarhus Ø og Telefon Torvet, med stop ved Aarhus Ø, Østbanetorvet, Navitas, Bellevue og Telefon Torvet.

Byggeriet varetages af det nyoprettede selskab 'MetroVision Aarhus 2031', der består af kommunen, staten og en række private rådgivere.

"Jeg er meget glad for, at dette endelig kan sættes i gang," udtaler rådmand for Teknik og Miljø, Mads True Köln (S), som selv bor tæt på det omdiskuterede Bellevue-stop.

Stationen forventes alene at koste skatteborgerne 3 milliarder kroner. "Jeg synes ikke, det er dyrt set i lyset af, at der er tale om en investering i vores børns fremtid og byens infrastruktur." fortsætter Mads True Köln (S), inden han hopper på sin ladcykel.